“At kunne komme herind i hjertet af den nye Universitetsby giver bare mening på alle planer.”
Sådan lyder det fra Anne Kau Henriksen, administrerende direktør i KongresKompagniet.
I løbet af sommeren kunne virksomhederne i Partnerhuset byde velkommen til en ny nabo på gangene. Nemlig KongresKompagniet, som 1. august flyttede ind på deres nye kontor midt i Universitetsbyen.
KongresKompagniet er en PCO (Professional Conference Organiser) med 25 års erfaring inden for planlægning og gennemførelse af faglige kongresser og konferencer. De fungerer som samarbejdspartner gennem hele processen fra planlægning til afholdelse af arrangementet. Helt konkret hjælper de forskningsmiljøer og faglige organisationer med at håndtere de mange praktiske og administrative opgaver, der følger med større arrangementer. Det giver arrangørerne af arrangementerne mulighed for at fokusere på det faglige indhold, mens KongresKompagniet letter den administrative byrde og står for koordinering, deltagerhåndtering, abstracthåndtering og økonomi.
Med 25 års erfaring i branchen har KongresKompagniet været med til at planlægge og afvikle en lang række faglige kongresser og konferencer. Fælles for opgaverne er, at de kræver et tæt samarbejde med kunderne og en grundig forståelse for de faglige miljøer, arrangementerne udspringer af. For administrerende direktør Anne Kau Henriksen handler KongresKompagniets rolle derfor om mere end praktisk projektledelse.
“Vi er jo en satellitafdeling ude hos mange af vores kunder,” fortæller Anne.
Som samarbejdspartner bliver KongresKompagniet en tæt del af kundens organisation og hjælper med at løfte de mange opgaver, der følger med større kongresser og konferencer.
Tættere på kunder og samarbejdspartnere
Som professionel kongresarrangør samarbejder KongresKompagniet tæt med videns- og forskningsmiljøer inden for offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner. Den tætte kontakt til kunder og samarbejdspartnere er en vigtig del af måden, teamet arbejder på, og derfor handler flytningen til Partnerhuset om mere end blot en ny adresse. Med et kontor midt i Universitetsbyen kommer KongresKompagniet nemlig endnu tættere på de miljøer og relationer, som udgør en central del af virksomhedens hverdag. Ifølge Anne er noget af det mest essentielle for deres arbejde at være synlig og tilgængelig blandt deres kunder og samarbejdspartnere.
“Vi er lige inden for rækkevidde. Det er en kæmpe fordel at være herinde,” fortæller Anne og tilføjer.
“Vi er tilgængelige, det er nemt, og vi er her.”
Flytningen til Partnerhuset er samtidig et strategisk valg af KongresKompagniet om at positionere dem stærkere.
“Vi ser bestemt det, at vi er flyttet hertil, som en vigtig del af vores strategi for at cementere vores position og for at være tæt på vores gode samarbejdspartnere og kunder.”


En del af fællesskabet
Selvom KongresKompagniet kun har været en del af Partnerhuset siden sommeren, har de allerede kunnet mærke værdien af det fællesskab, der følger med. Særligt de uformelle møder i hverdagen har gjort indtryk på teamet og skabt nye relationer på tværs af huset.
“Man mødes over fredagsrundstykket eller ved kaffemaskinen. Det kan bare noget,” fortæller Anne og fortsætter.
“Det var jo ikke noget, der var kommet til at ske, hvis vi ikke var mødtes her.”
For teamet bag KongresKompagniet er det særligt den tætte kobling mellem universitetet og erhvervslivet, de finder interessant ved deres nye adresse. Netop samspillet mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv var en af de væsentlige årsager til, at KongresKompagniet valgte Partnerhuset som deres nye base.
“Det er helt unikt aktivt at invitere erhvervslivet ind i hjertet af universitetet.”
Her ser de gode muligheder for at styrke deres eksisterende relationer, men også skabe nye samarbejder i de kommende år.
Læs mere om KongresKompagniet her.