Lex Futura flytter ind i Partnerhuset – ny base for digital compliance og innovation

Lex Futura, en virksomhed specialiseret i digital compliance, er nu rykket ind i Partnerhuset. Med baggrund i erhvervsjura og dyb faglighed inden for databeskyttelse, AI og digital organisation ser virksomheden frem til at vokse og udvide samarbejder med Aarhus Universitet, andre virksomheder i Partnerhuset og eksterne partnere.

Vi forventer at vokse os endnu større i de kommende år og indgå flere spændende samarbejder,” fortæller administrerende direktør Charlotte Bagger Tranberg. Med ni fuldtidsansatte og tre studenter/deltidsansatte kombinerer virksomheden juridisk rådgivning med en proaktiv tilgang, hvor compliance bliver en integreret del af kundernes organisation.

Juridisk rådgivning på en ny måde

Lex Futura adskiller sig fra traditionelle rådgivere ved at gå længere end juraen alene. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunderne og kobler compliance til teknologi og organisatoriske processer, så reglerne bliver en naturlig del af organisationens daglige arbejde. Det proaktive samarbejde understøttes af visuel kommunikation, videoer og digitale services, som gør det nemmere for organisationer at navigere i komplekse regler.

Vores største sejr har været at vise, at det kan lade sig gøre at bedrive juridisk rådgivning på en ny måde, som både er praktisk, forståelig og integreret i kundens organisation,” siger Charlotte Bagger Tranberg.

Hvorfor Partnerhuset?

Valget af Partnerhuset som ny base er ikke tilfældigt. Lex Futura har allerede samarbejder med både Aarhus Universitet og Aalborg Universitet og bygger sin forretning på dyb faglighed, herunder to ph.d.-grader i databeskyttelse. Nærheden til universitetets forskere og studerende giver virksomheden mulighed for at byde ind med juridisk viden i opstartsfasen af forskningsprojekter og nye virksomheder, så compliance bliver en integreret del af udviklingen frem for en eftertanke.

Det giver os mulighed for at udvikle og afprøve nye services, lige der hvor innovationen sker,” forklarer Charlotte Bagger Tranberg. “Vi kan hjælpe forskere og startups med at overholde reglerne uden at de skal ændre koncepter senere.”

Faciliteter, netværk og fællesskab

Lex Futura glæder sig til at bruge Partnerhusets faciliteter og netværk, især The Kitchen og brobygningen til faglige miljøer finder de særligt attraktive. Teamet ser frem til at konsolidere forretningen, udvide samarbejder og få deres services ud over rampen.

Fællesskab, netværk og talenttiltrækning er centrale for os. Vi vil være tæt på ny teknologi og samtidig kunne rekruttere nyuddannet talent direkte fra forskellige faggrupper,” siger Charlotte Bagger Tranberg.

Fokus på muligheder frem for begrænsninger

Lex Futura mission er at ændre synet på compliance. I stedet for en begrænsning skal regler ses som en fordel – både internt og i samarbejder.

Vi drømmer om, at Partnerhuset bliver et sted, hvor compliance ses som noget positivt, der kan styrke innovation og vækst”, slutter Charlotte Bagger Tranberg.

Vi er glade for at kunne byde Lex Futura velkommen i Partnerhuset og ser frem til at følge deres kommende arbejde og udvikling.

nyhed

Tak for
din tilmelding!

Du vil fremadrettet modtage nyheder og events fra partnerhuset via. e-mail.

Tak for
din besked!

Vi svarer normalt indenfor 48 timer.