Partnerhuset åbnede dørene under indvielsen af Universitetsbyen

Da H.M. Kong Frederik 10. klippede snoren til Universitetsbyen, blev et nyt kapitel for Aarhus officielt skudt i gang.

Midt i fejringen åbnede Partnerhuset dørene for de mange gæster, der lagde vejen forbi til rundvisninger, åbne døre og gode samtaler om fremtidens samarbejder mellem virksomheder, forskning og universitet.

Partnerhuset var fyldt med liv, nysgerrighed og nye møder på tværs af virksomheder, borgere, forskere og studerende – præcis den stemning, huset er skabt til.

Partnerhuset er et levende miljø, hvor virksomheder kommer tættere på forskning, talenter og innovation i hverdagen midt i Aarhus Universitets innovationsøkosystem.

Blandt virksomhederne i huset er Lex Futura, hvor CEO Charlotte Bagger Tranberg under indvielsen fortalte om, hvorfor virksomheden har valgt at placere sig i Partnerhuset:

”Jeg har taget Lex Futura ind i Partnerhuset i Universitetsbyen, fordi det giver os den helt perfekte placering i forhold til Universitetet og vores kunder. Her i Partnerhuset kommer vi til at se al den nye teknologi, der bliver lavet her, og så er det et helt perfekt sted for vores studerende,” siger hun og tilføjer:

“Det allerbedste ved Universitetsbyen er arkitekturen. Jeg elsker at komme cyklende om morgenen og opleve, hvordan det hele hænger sammen.”

Netop samspillet mellem mennesker, virksomheder, forskning og de fysiske rammer er kernen i Partnerhuset.

Bygningerne skaber rammen. Menneskene skaber værdien.

nyhed

Tak for
din tilmelding!

Du vil fremadrettet modtage nyheder og events fra partnerhuset via. e-mail.

Tak for
din besked!

Vi svarer normalt indenfor 48 timer.